Race beskrivelse

Mini Pudel

Pudelhunden er intelligent, vagtsom og aktiv.

Det er alsigdigheden og evnen til at tilpasse sig, der har gjort pudlen til en af verdens mest populære selvskabshunde.

Den er yderst kærlig og hengiven i forhold til hele familien, og den er livet igennem glad for at lege med familiens børn.

Den er vagtsom uden at være hverken gøende eller afvisende overfor fremmede og andre hunde.

En pudel tilpasser til alle slags mennesker, og glider let ind i et hvilket som helst milijø.

Den er aktiv og lærnem, velegent til næsten enhver form for hundeaktivitet.

Den elsker at optræde, og de kan være mere interesseret i at klovne rundt end at lytte til ejernes anvisninger.

Alle pudler sætter pris på opmærksomhed og nær kontakt til mennesker.

Det er ikke nogen tilfælde, at de fleste hunde der bruges i cirkus er pudler. Racen er ualmindelig kvik, opmærksom og lærevillig.

Den er smidig, adræt og villig til at opfylde ejerens mindste ønske i håb om en belønning.

Opdragelsen volder sjældent vanskeligheder, hvis den starter tidligt og gennemføres med venlig konsekvens.

Dens pels har en fin og uldagtig struktur.

Pelsen børstes ofte og vaskes jævnligt, og klippes efter behov, og øregangene renses for hår.

Pudlen er allergivenlig da den ikke fælder, og tåles derfor af de fleste med allergi.

Bichon Havanais

Havanaiseren er altid glad og legesyg, og en FANTASTISK familiehund. Den er yderst børne venlig, og elsker sin familie overalt på jorden. Den er meget chamerende, og elsker hygge med familien.

Havaniseren er lille men robust, og den har en god kondition, og kan sagtens klare store udfordringer. Ligeledes er den super interligent og meget lærnem ( racen bruges også i cirkus).

Kæmpe + igen for denne race, den fælder ikke, da den ingen underuld har, det vil sige at den tåles af de fleste med allergi🙂.

Den elsker sin familie, og er familien aktiv, ja så er den det også, slappes der af, ja så gør den det også.

Bichonen er af natur langhåret, og der er ved denne race en del pelspleje, det er en rigtig god ide, at vænne hvalpen tidligt til at blive børstet, ellers må man vælge at klippe i bamseklip, men gøres dette kan hunden ikke udstilles.

Shih Tzu

Shih Tzu er en lille selvskabshund, som forventer at leve på lige vilkår med sin familie, ment på den måde at familien betyder alt for hunden.

Shih Tzuen forventer at deltage i familiens liv og færden, og den bliver meget ulykkelig hvis den ikke oplever dette.

Det er en hund man let kan tage med sig, og den har en utrolig evne til at tilpasse sig forskellige omgivelser - når bare familien følger med🙂

Racen er interligent, samt en meget aktiv og vågen lille hund. Den elsker kontakt, og man kan sagtens træne lydighed/agility med den. Den nyder opgaver og udfordringer, hvis bare den kan se en mening med det🙂.

Da Shih Tzuen er venlig og selvstændig trives den fint i familier med andre dyr som fx katte , kaniner og andre hunde.

Shih Tzuen kræver en del pelspleje, og børstes gerne dagligt, så den ikke filter, og have sat top/skæg.

Malteser

En Malteser er hengiven, venlig, opmærksom og social. Hundene er nært knyttet til deres ejere, og elsker at være midtpunktet i familien. Man bør derfor sikre sig, at man kan tilbyde sin Malteser tilstrækkelig selskab og kontakt i dagligdagen.

Der er tale om livlige, aktive små selskabshunde, som er lærenemme og intelligente. Maltesere vil også gerne lege og løbe, og er både robuste og sejlivede hunde på trods af deres lille størrelse. Racen kommer godt ud af det med både store og små børn, som behandler hunden ordentligt. Omgang med andre hunde og mindre husdyr volder også meget sjældent problemer.

Malteserens kontaksøgende temperament, gør racen nem at træne. De fleste Maltesere er vilde med at lære cirkuskunstner og tricks, og hundene kan sagtens lære mere avancerede øvelser.

Malteseren er helt hvid, og har en hvid silkeagtig pels, der kræver intensiv pleje. Hunden skal redes igennem dagligt, og skæg og øjne skal holdes pinligt rene. Det er også nødvendigt med ugentlige bad, og soignering efter måltider omkring munden. Til gengæld fælder hundene ikke.

Hvis ikke man synes daglig pelspleje er en fornøjelse, bør man ikke kaste sin kærlighed på Malteseren.